Borgere

Hjælp os med at finde alle med familiær hyperkolesterolæmi

Det anslås at én ud af 220 personer har familiær hyperkolesterolæmi i Danmark, hvilket svarer til ca. 27,000 danskere. Dette gør familiær hyperkolesterolæmi til en af de hyppigste arvelige tilstande hos mennesket. Trods hyppigheden er 2/3 som forventes at have familiær hyperkolesterolæmi endnu ikke diagnosticeret. Konsekvensen heraf kan være tidlig udvikling af hjerte-kar-sygdom, og danske opgørelser viser, at omkring 25% når at udvikle hjerte-kar-sygdom inden de diagnosticeres med familiær hyperkolesterolæmi. Dette til trods for at hjerte-kar-sygdom kan forebygges hvis forebyggende behandling iværksættes i barnealderen eller tidlige ungdomsår. Tidlig udredning og behandling er derfor afgørende.

Opdateret